Skeldalen – En naturperle

Den sidste istidsperiode endte ca. for 11.000 år siden. Den begyndte for omkring 72.000 år siden og nåede sit højdepunkt for omkring 20.000 år siden. I Europa nåede isdækket ned i det nordlige Tyskland. Fra det isdækkede Nord- og Østjylland strømmede smeltevandet gennem store tunneldale under isen til gletscherporte ved isranden og videre ud over det isfri land.
I Skelhøje lå den største gletscherport.

Midt imellem Hald Sø og Skelhøje ligger en af landets mest markante landskabsgrænser. Grænsen deler landet i frodig landbrugsjord mod øst og fattig hedejord mod vest og kan følges langt mod syd til Padborg i Sønderjylland. Landskabsgrænsen kaldes Hovedstilstandslinien, og betegner den linie, hvorved isen i sidste istid stod igennem flere tusinde år. Linien angiver samtidig isens omtrentlig største udbredelse i Danmark i sidste istid, der kaldes Weichsel istiden.

I store træk adskiller Hovedstilstandslinien to meget forskellige landskabstyper. Vest for Skelhøje, vil man se en udstrakt og jævn slette, der i dag fremstår som et hedeområde. Det er Alheden. Kigger man i retning af Hald Sø ser man et bakke-, sø- og dallandskab, hvis grønne bøge- og egeskove danner en tydelig kontrast til slettens lynghede.

Hovedstilstandslinien er mange steder udformet som en randmoræne, hvor isen “aktivt”, og nærmest som en bulldozer, formodes at have skubbet jorden sammen foran sig. Ved isens rand er der således opstået et lang-strakt bakkelandskab i form af en randmoræne. Det mest iøjnefaldende træk ved Hovedstilstandslinien omkring Hald Sø er imidlertid, at landskabet er jævnt “småbakket”med talrige søer og lavninger. Netop i dette områdesynes isen at have været “passiv”, hvorved den ikke har formået at skubbe jorden sammen foran sig, så der er dannet en egentlig randmoræne.

Hovedstilstandslinien mellem Skelhøje og Hald Sø er nærmere dannet ved at materiale er gledet eller faldet ned fra isens overflade og ophobet langs foden af isfronten, eller ved frismeltningen af materiale fra isens indre mens den langsomt smeltede. Herved dannes “dødismoræner”, der er karakteristiske for et dødislandskab, som er den korrekte betegnelse for området omkring Hald Sø.

Fra dødisen strømmede smeltevandet ud mod syd og vest og aflejrede sand og grus foran sig. Herved blev der op-bygget en jævn, svagt skrånende smeltevandsslette, der idag ses ved Alhede og Karup. Nogle steder er det tydeligt at se, at smeltevandet har været koncentreret i storestrømme. Vandet er strømmet ud fra isens rand igennem nogle store gletscherporte, der har drænet vand fra isens opland.

Det tydelige aftryk i landskabet af gletscherporten i Skelhøje er den dag i dag, stadig meget tydelig. Hvert år besøger mange turister og mange studerende er som del af deres studie på udflugt her for at opleve stedet. Området er beskrevet i mange bøger og kendt af geologer verden over.

Kom endelig og oplev området.